Et måltid starter før maden indtages, den såkaldte præorale fase. I den præorale fase bliver vi påvirket af synet af maden, duften af maden og ikke mindst forventningerne til maden. Ofte kan selv en beskrivelse eller et billede af et måltid fremkalde øget spytsekretion. Spyttet smører munden, så maden bliver lettere at tygge og synke, og er dermed en forudsætning for en hensigtsmæssig indtagelse af måltidet. Spytsekretionen har også betydning for smagsoplevelsen og har indflydelse for optagelsen af næringsstoffer og fordøjelsesenzymer. Mundtørhed er en kendt bivirkning ved medicin, som f.eks. antihypertensiva, diuretika, antihistaminer, antiastmatika, psykofarmaka og opioider. Tyggelydene har stor betydning for vores oplevelse af maden, og f.eks. giver personer med dysfagi ofte udtryk for, at de mangler lyden af maden – det kan være lyden af at gnave af et æble eller knase en flæskesvær. Lyde som understøtter oplevelsen af maden.

Forekomsten af nedsat appetit og mundtørhed er høj hos flere patientgrupper, f.eks. patienter med cancer, demens, KOL, apopleksi, og ligeledes er en stor del af de ældre svækkede udfordret i forhold til at sikre, at de får tilstrækkeligt at spise og drikke.

Der har de senere år været forsket en del i lyd og musiks indvirkning på raske menneskers oplevelse af fødevarer. Feltet er bredt og indbefatter bl.a. begreber som sensation transference, hvor f.eks. baggrundslyd synes at kunne svække smagssansen eller sonic seasoning, hvor skræddersyet musik eller lydcollager kan bruges til at manipulere vores smagsoplevelse. Den eksisterende forskning er kendetegnet af som oftest at være foretaget på raske mennesker.

Madlyd-projektet adskiller sig fra meget af den eksisterende forskning på området, idet målgruppen for projektets undersøgelser er mennesker med spisemæssige udfordringer, såvel nedsat appetit som mundtørhed, der påvirker evnen til at indtage et måltid.